Sådan virker automatiske udkast
Et system til automatiske udkast læser en indkommende besked, tolker dens hensigt og genererer automatisk et forslag til svar — ofte ved at trække på den omgivende tråd, tidligere korrespondance eller en videnkilde for korrekte detaljer. Fordi resultatet er et udkast og ikke en sendt besked, ligger det i en redigerbar tilstand, hvor personen, der bruger værktøjet, ikke AI'en, afgør, om det skal sendes, skrives om eller kasseres. Dette menneske-i-loopet-trin er det, der adskiller automatiske udkast fra automatiske svar: maskinen foreslår, mennesket bestemmer.
Hvorfor det betyder noget
Det meste af tiden på e-mail bruges ikke på at beslutte, hvad man vil sige, men på at komme i gang — den blanke side. Automatiske udkast fjerner den friktion ved at gøre en kold start til en redigering, hvilket typisk forkorter svartiden og hjælper med at holde en ensartet stemme i en travl indbakke. Det er især nyttigt ved gentagende korrespondance i stor mængde, hvor formen på et godt svar er forudsigelig, men hver besked stadig kræver et menneskes vurdering, før den sendes. Modstykket er tilsyn: et udkast kan være forkert, så gennemsyn er ikke valgfrit.
Sådan virker det i DraftKite
DraftKite kobler til brugerens Gmail- eller Outlook-indbakke og skriver, efterhånden som hver besked kommer ind, et udkast til svar direkte i postkassens kladdemappe. Udkastet formes af en tone, der er lært fra tidligere sendte mails, og eventuelt forankret i fakta fra brugerens egen videnbase. Intet sendes nogensinde automatisk: hvert udkast venter på, at brugeren åbner det, redigerer det og trykker send. DraftKite er EU-hostet (Frankfurt) og bygget op omkring GDPR.